);

Hvem sætter din dagsorden?

agenda som iværksætter

Jeg er en af dem, der har valgt at skabe sit eget job og planlægge hverdagen, så det passer med familielivet med to børn, hus og nullermænd i krogene. Her får du et indblik i en typisk dag – set fra en nystartet iværksætter. Er din meget anderledes?

En fordel at arbejde hjemmefra

Når begge børn er kommet godt i skole – parate til at træde ind i skolens læringsmiljø, træder jeg ind i mit eget. Selvom jeg ikke har en fysisk arbejdsplads, jeg skal køre hen på, for min arbejdsplads er i princippet, der hvor computeren er, så har jeg faste rutiner. Og jo, det er til tider en udfordring IKKE lige at klare den daglige husholdning først – oprydning fra morgenmaden m.m. For som selvstændig bliver du nødt til at udnytte tiden effektivt, så du også kan nyde en anden af fordelene som selvstændig: at hente børn i SFO’en INDEN lukketid OG nå bunken af vasketøj. (For du har jo også muligheden for at arbejde lidt om aftenen, når der er ro igen, ikk´).

 

Computeren bliver tændt og døren til hele verden åbnet. Nu har jeg jo ikke lige kollegaer, så ofte tænder jeg for tv’et og ser/lytter til Go’ Morgen Danmark og tjekker dagens nyheder – indtil jeg lige er kommet rigtig i gang og har dannet mig et overblik over dagens opgaver. Gode idéer kommer alle steder fra:-)

Det’ gratis

Som enkeltmandsvirksomhed er GRATIS ofte godt, for alle penge du tjener er din egen fortjeneste. Og hvorfor ofre dine hårdttjente kroner på software, som findes gratis. Google har mange gode funktioner, både til at styre mails, dine filer på Google Drev, tekstbehandling og regneark, billeder, hangouts og meget mere. Alt ligger online og du kan tilgå det hele uanset, hvor du er, bare du har adgang til nettet. Jeg bruger også Google-drev til at dele dokumenter med fx kunder og ”kon-kollegaer”. Hvilke værktøjer bruger du?

Mange mails i din indbakke?

Et godt råd, jeg har taget til mig: IKKE at starte fra begyndelsen og læse ALLE mails helt til slut. Det tager masser af tid fra de øvrige opgaver, og måske også fra det, der skal skabe din løn.

 

Derfor: dan dig et hurtigt overblik over, hvilke mails kræver action her-og-nu, og hvilke kan vente til senere? En god idé er at sætte ”mærker” eller ”tags” på dine mails, så er de nemmere at finde senere.

 

Jeg har har tilmeldt mig forskellige nyhedsbreve, for at få nyttig information, tips & tricks, inspiration omkring content marketing, søgemaskineoptimering og sociale medier. Det er ikke altid jeg læser alle nyhedsbreve, så derfor er gode nyhedsbreve vigtige, hvis det skal fange min opmærksomhed. Jeg læser ofte disse:

Content Marketing Institute

Hubspot Marketing Blog

Business 2 Community Weekly Newsletter

Har du andre gode nyhedsbreve, du kan anbefale? Så smid en kommentar

Sociale medier – en ren tidsrøver?

Hvor mange af de sociale medier er du på og hvor meget tid bruger du dagligt på det og hvordan bruger du de sociale medier?

Der er så mange forskellige sociale medier og du bliver nødt til at vælge, hvilke – for ellers kan du bruge uanede mængder tid og energi. Og har du det?

 

Jeg tjekker dagligt – 1-2 gange om dagen (det er nok lidt mere, hvis jeg skal være helt ærlig), især dem her:

Facebook
Twitter
LinkedIn

 

Hvert medie har sine fordele/ulemper. Det kommer helt an på, hvordan du bruger det. Og i særlig grad: HVORFOR?

 

Facebook bruger jeg mest i forbindelse med venner og bekendte, læser statusopdateringer, se videoer, billeder etc. Mest til personlige ting. Jeg har også en side til mit firma, som er mere til brancherelaterede emner, hvor jeg deler og skriver om forskellige emner indenfor mit felt. Det kan være en statusopdatering, en video, link til en artikel, billeder m.m. Mest ting, jeg ikke vil lægge på min private Facebook-side, men de kan stadig være personlige i forhold til mit firma. Du kan se eksempler her

 

Med Twitter holder jeg mig opdateret med nyheder og opdateringer fra de personer, jeg følger. Det er ofte fagfolk indenfor marketing, sociale medier og journalister med fingeren på pulsen.

 

På Twitter plejer jeg også at dele artikler med mine følgere, hvis jeg finder noget, som også kunne være interessant for andre. Jeg kan også søge via # (hashtags) på forskellige emner fx #fraekfredag, #twitterhjerne, #dkpol. Og svare på tweets der kommer i min ”strøm”, re-tweete til mine følgere m.m.  Med max 140 tegn pr. tweet har du et hurtigt overblik.

Af andre sociale medier er jeg også på Instagram,  Google+, og Pinterest. Men det er nærmest et fuldtidsjob at være og deltage på alle…

 

Er du klar nu…?

 

Nu er du opdateret hele vejen rundt og kan gå i gang med det, der giver penge. Opgaver for dine kunder. Koncentreret og ingen unødig støj fra ulæste mails og opdateringer fra Facebook etc. For det er dig, der styrer dine opgaver og din tid. SOM.ER.MEGET.VÆRDIFULD.

 

God arbejdslyst!

 

Jeg vil rigtig gerne høre dine gode råd og kommentarer til, hvordan du gør. Så hvordan gør du?

 

3 thoughts on “Hvem sætter din dagsorden?

  • Hej Henrik
    Tak for din kommentar – og ja, e-mailen er også en af “tidsrøverne”. E-mails får jeg heldigvis ikke så mange af – her er der nok mere de sociale medier, der bliver tjekket lidt oftere. Og heldigvis har vi da stadig mulighed for at kontakte hinanden pr. telefon, hvis der er noget som kræver svar her og nu:-)

  • Min arbejdsdag starter typisk kl. 06.30, hvor jeg starter hjemmekontoret op indtil ved 8 tiden, hvor jeg kører ned på mit kontor, jeg har ude i byen.

    Der er jeg indtil ved 17 tiden, hvor jeg så holder 100% fri.

    Jeg synes det er dejligt at have kontor ude i byen, for netop at undgå de forskellige fristelser der er i hjemmet. Efter jeg flyttede kontoret ud, er jeg blevet meget mere effektiv og huslejen er derfor betalt mange gange igen.

  • Hej Jacob
    Ja det er også rart at have et sted, hvor man kan arbejde 100% uforstyrret af vasketøj og rengøring. Og det giver måske også et andet fokus. Men indtil jeg er der, hvor jeg kan “tage hen på kontoret”, bruger jeg også de ellers til tider forstyrrende elementer, til et lille afbræk fra computeren. Det kan også lige give hjernen en “booster”. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.