10 essentielle ting du kan gøre som indholdsskaber – og så undgår du dine kunder stikker fingrene i ørerne, når du taler online

Stop online støj - lav relevant indhold

10 essentielle ting du kan gøre som indholdsskaber (- og så undgår du dine kunder stikker fingrene i ørerne, når du taler online)

(Opdateret august 2016)

Er dit indhold som at trække katten i halen – bare støj? …Og dine kunder stikker fingrene i ørerne, så de slipper for at høre ‘støjen’ om dine produkter og hvor fantastisk din virksomhed er?

At skabe indhold på hjemmesiden, nyhedsbreve, statusopdateringer mv. er ikke bare ligeud af landevejen. Og er indholdet overhovedet relevant for dine læsere (potentielle kunder)?

Læs: Hvad sker der online i løbet af 60 sekunder (via Smartinsights.com)

Skær igennem online-støjen, ind til benet og skab indhold, der faktisk kan gavne dine læsere. Og gør det simpelt, så det er til at forstå – selv for din bedstemor på 90.

 10 essentielle ting, du kan gøre som indholdsskaber

Har du set hvor meget indhold, der bliver lagt op online – hvert minut? Det er det, du er oppe imod. Så hvordan undgår du ‘content chok’ og at dit hårde arbejde med at skabe godt indhold ikke bare går til spilde? Her er 10 essentielle ting, du med fordel kan gøre, når du skaber indhold.

1. Introducer dit emne

Hvis du skriver blogindlæg, så er det træls at læse halvdelen, før din modtager egentlig først finder ud af, det handler om noget, hun faktisk ikke er interesseret – og du har spildt  dyrebar tid og kræfter.

2. Forklar i et sprog, der er nemt at forstå

Har du læst blogindlæg/artikler mv. fra f.eks. advokater og revisorer og ingeniører (læs: akademikere) De skriver ofte, som de taler:  lange indviklede sætninger, med masser af fyldord/fagudtryk..Klart du blot nikker og ser ud som om, du er helt med på hvad de taler om. NOT!

3. Forklar din læser, hvordan indholdet kan have betydning for ham/hende

Jep, hvis det ikke er vedkommende for læseren, hvorfor så blive ved med at læse. Fordi du har brugt tid på at skrive det? Tænk altid på din modtager, som garanteret tænker: Hvad rag** det mig? (Tid er dyrbar)

4. Forklar, hvordan din læser kommer videre og kan bruge dine anbefalinger

Få 8 gode råd om at skrive en blog

3 korte tips til mere digital synlighed

5. Diskuter/forklar din læser, hvordan du mener emnet vil have betydning for ham/hende

Kan oftest gøres meget tydeligt ved at vise, frem for at fortælle – “show – don’t (just) tell”.

6. Vis empati fremfor sympati

Du forstår din læsers problem og vil gerne komme med forslag til løsninger, ikke bare give kunden ret (selvom han/hun har) og sige: “det er godt nok synd for dig”…

7. Fortæl en historie

Alle synes godt om en god historie – og hvis du fortæller en god historie fra din virksomhed eller om dine produkter, er der større chance for at din kunde/læser (måske) vil blive mere positivt stemt for din virksomhed.

Et eks.:

Dette er en dims – den kan….

Dette er en dims – historien om den er…

Denne dims kan hjælpe dig med at...

8. Vis hvem du er

Mennesker handler ikke med virksomheder/produkter – mennesker handler med mennesker. Det er yderst sjældent en virksomhed kan sælge noget på logo alene (vi kan ikke alle være ligesom Nike, Coca Cola, McDonalds). Så vis, hvem du/I er. Og skab den menneskelige relation INDEN du prøver at sælge dit produkt.

9. Vær ikke bange for at vise frustration og følelser, men gør det med stil

Så det ikke ender som en god case på de sociale medier – UNDGÅ SHITSTORM der skader dit brand/image.

Håndter aldrig en shitstorm ligesom Movia

Hvad er en ’shitstorm’?

10. Husk ‘call-to-action’

Hvad vil du, din læser skal gøre efter at ha’ læst dit indhold? Tilmelde sig nyhedsbrev, kontakte dig, downloade en guide, kommentere, købe et produkt/ydelse…

sparring content webtekster

 Har du brug for et par skarpe øjne til at kigge dine tekster igennem eller bare et par gode råd? 

For dig, der bor i Trekantsområdet – Coffee&Content i Pakhuset, Kolding

1:1 sparring online 

Eller ring i dag på tlf. 51763016

 

 

One thought on “10 essentielle ting du kan gøre som indholdsskaber – og så undgår du dine kunder stikker fingrene i ørerne, når du taler online

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.