Hvorfor outsourcing af ‘content’ ikke er snyd

Hvorfor outsourcing af ‘content’ ikke er snyd

outsource eller inhouse content marketing

Kilde: Business2Community.com

Dine konkurrenter har (måske) ret stor succes med markedsføring online, for de har fundet ud af, at deres potentielle kunder også er online og så har de opdaget, hvor effektivt content marketing kan være…

 

Men hvordan skal du lige få en bid af den kage: inddrage nye digitale kanaler til din markedsføring, deltage i samtalen på de sociale medier, skabe brugbart indhold på din hjemmeside/blog etc., når du har svært ved at:

1) Finde tiden til at gøre det
(du har stadig andre opgaver, der skal løses internt i virksomheden)

2) Bruge de nødvendige ressourcer og finde de rigtige personer internt
(eller skal du ansætte en ny medarbejder?)

3) Gennemskue, hvordan du gør, så dit content bliver effektivt og giver stort udbytte
(Hvilke mål skal du opstille og hvad er udbyttet)

Vidste du, at du kan outsource din content marketing (eller dele af den) – og uden det er snyd? Så det stadig er relevant for dine kunder og i tråd med din virksomheds øvrige markedsføringsstrategi… 

Du sår – og dine kunder høster relevant og brugbar viden

Det er dig, der kender dine kunder bedst og ved, hvad de vil ha’ – og dermed også dig, der har fat i den lange ende, når det kommer til at lægge en strategi for dit content. Men en ekstern ressource giver dig og din virksomhed følgende fordele:

  • Stort kendskab og indsigt i, hvordan content marketing virker – og bruges effektivt
  • Er fleksibel – kan hyres ind efter behov (intensivt i en periode og herefter som løbende sparring eller ekstra ressource)
  • Du kommer hurtigt i gang – for content marketing tager lang tid og er ikke et ‘quick-fix, så jo før jo bedre
  • Du får ekstra hænder (og hoved) og behøver ikke ansætte (sparer bl.a. faste løn- og personaleomkostninger)

Specialistviden kan være svær at formidle til andre uden solid kendskab til produkt og sammenhæng…

Hånden på hjertet, gør I det selv så godt i virksomheden, at kunderne faktisk roser jer for at være knivskarpe, interessante og relevante på jeres hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier, artikler/blogs etc.?

Eller er det faktisk ret svært for jer – eller at finde tiden?

outsourcing af content - lej en content creator

 For at ‘outsourcing’ bliver en succes

Når en ekstern ‘content-creator’ hyres ind til at varetage opgaver i din virksomhed, så er disse punkter vigtige for, at det bliver en succes – og ikke bare en træls udgift.

1) Opbakning fra ledelsen – hele vejen
2) Det er vigtigt at være åben og give mulighed for adgang til nødvendige informationer fra medarbejdere (fx marketing, salg, kundeservice), som støtter op om en content marketing-strategi
3) Være enige om mål (KPI), kernebudskab og overordnet strategi

Content Marketing skal ses som en investering med stort udbytte på lang sigt.

Så gør det med med hjertet – eller lej en content creator.