10 måder at genbruge dit content fra blogindlæg

content blogindlæg

gør dit content fra gamle blogindlæg til genbrugsguld

10 måder at genbruge dit content fra blogindlæg

Det er hipt at genbruge materialer – og godt for miljøet. Så hvorfor ikke tænke genbrug i forhold til det indhold du skaber på din blog. Alt det arbejde, du har lagt i at skrive blogindlæg fortjener (nyt) liv fremfor bare at blive smidt på den ‘digitale losseplads’. Så gør dit indhold til genbrugsguld!

Din genvej til nyt content i 2017

Her er 10 måder, hvorpå du kan gøre dit gamle content lækkert og attraktivt igen. Så skyd genvej til nyt content i 2017 ved at gøre arbejdet med dit indhold nemt for dig selv.

1) Genopfrisk dit indhold og skift udgivelsesdato

Det er din blog og dine regler. Nyhedsmedier kan ikke bare ændre en dato og så udgive en gammel nyhed igen. Men det kan du. Hvis du opdaterer dit blogindlæg med ny viden, nye tal eller nye kommentarer…så er der ingen, der kommer efter dig.

2) Del ældre blogindlæg på sociale medier

Hvis det har været lidt sløjt med besøgende på dine blogindlæg, så boost dem ved at dele på de sociale medier. Du kan endda planlægge opslag på de sociale medier flere måneder i forvejen. Du skal bare huske at sikre dig, at indholdet (stadig) er relevant for din målgruppe. Brug fx Hootsuite eller Buffer.

3) Skab interne links

Interne links fra dit eget website er en god måde at øge din SEO på. Indsæt links til et blogindlæg relevante steder på dit website eller lav links til blogindlægget i nye artikler. Men igen skal du igen sørge for, at links giver mening (er relevante for din målgruppe). Ellers kan det betyde at Google straffer dig – og nedjusterer din ranking.

4) Gør blogindlæg til Youtube-videoer

Skrevet indhold er storartet, men video kan bare betyde endnu mere trafik til dit website. Specielt hvis du bruger sociale medier som platform. Så hvis du overvejer at oprette en Youtube-kanal, så kan du spare meget arbejde ved at lave videoer baseret på dine blogindlæg.

Tip: Hvis du til gengæld ikke er vild med at stå foran kameraet, så kan du sagtens bruge tekst og billeder fra blogindlægget, evt. lavet til en Power Point.

5) Lav et webinar eller et Facebook Live-event

Er du vild med at stå foran kameraet og synes det er en nem måde at kommunikere med din målgruppe, så lav dit blogindlæg om til et webinar eller send det på Facebook Live. Det virker især godt, hvis indholdet lægger op til diskussion eller spørgsmål (og svar). Fordelen er også, at du kan svare på spørgsmål i realtime og være i direkte dialog med din målgruppe.

6) Genbrug dit blogindlæg som et nyhedsbrev

Hvis du sender nyhedsbreve, kan du lave et ‘gammelt’ blogindlæg om til indholdet i et af dine næste nyhedsbreve. Brug muligheden for at indsætte flere links til andre blogindlæg, så dine læsere får adgang til endnu mere inspirerende – og relevant – indhold.

7) Lav en infografik

Infografikker er gode at dele på sociale medier og i nyhedsbreve. De giver dine læsere et hurtigt overblik. Hvis du har et blogindlæg, som er oplagt til at lave med lagkage-diagrammer og grafer, så kan du med lidt snilde omdanne indlægget til en infografik. Det ser både godt ud på fx dit website og så hjælper det med at booste SEO. Med Canva kan du hurtigt og nemt komme i gang.

8) Lav en e-bog baseret på blogindlæg

Saml de bedste af dine blogindlæg eller indenfor et bestemt emne og lav en e-bog. Du kan sælge eller give den væk gratis. Fx ved tilmelding til dit nyhedsbrev eller som en gratis smagsprøve på den ydelse, du tilbyder. Prøv evt. Flipping Book eller Uberflip.

9) Vær gæsteblogger på en anden blog

Hvis du har en yndlingsblog eller få tilbud om at skrive et indlæg på en anden blog end din egen, så er gæste-blogging en attraktiv og god måde at skabe links og udvide din læserskare. De fleste websites vil nok ikke tillade indhold, som har været vist andre steder (dobbelt content). Derfor kan du sagtens bruge et gammelt blogindlæg – eller idé og derefter omskrive indlægget, så det både er relevant og unikt for bloggen, du laver et indlæg til.

10) Udgiv på LinkedIn

Hvis du arbejder med indhold, som især er relevant for b2b, så er LinkedIn et rigtig godt sted at udgive dine blogindlæg. Ved at bruge LinkedIn Publishing øger du både din synlighed og dit netværk og generer leads. Det er helt op til dig, hvad du vil udgive, så du kan nemt genbruge – eller udgive dele af – dine blogindlæg.

Det er ikke kun Google som elsker, når du laver nyt indhold på din blog, men også dine læsere. Når du alligevel har brugt masser af energi, tid og spildt tårer på din blog, så fortjener indholdet også at leve længere. Måske du endda kan lave en ‘evergreen’?

Mangler du idéer til nyt indhold, så kan du måske finde mere inspiration i dette indlæg: Sådan skaber du uimodståeligt godt indhold

 

Indlægget er skrevet med inspiration fra dette indlæg på Marketing Insider